Som elev erklærer jeg herved, at jeg til enhver tid vil optræde som ansvarsbevidst bruger af IT-udstyr på Tjele Efterskole (herefter benævnt "vi", "os" eller "Skolen" alt efter sammenhængen).
1 Formål
1.1 Erklæringens formål
Formålet med erklæringen er at sikre, at din anvendelse af IT-udstyr på Skolen sker i overens-stemmelse med lovgivningen, Skolens etiske regler og på en måde, som gør det muligt for os at tilbyde anvendelse af IT.
1.2 Mål for Skolen
Det er et mål for os, at du i en faglig sammenhæng bliver fortrolig med anvendelse af IT i un-dervisningen. Under dit ophold ønsker vi dog ikke, at brug af medbragt computer eller enheder skal gå ud over muligheden for at knytte nye sociale relationer under opholdet på Skolen.
Derfor er IT-udstyr fortrinsvis til undervisningsmæssig brug. Du kan på den måde sidde og ar-bejde på værelset i fred og ro og få en bedre udnyttelse af tiden i mellemtimer.
2 Teknisk og praktisk information
2.1 Dit IT-udstyr
Af hensyn til strømforbrug kan du medbringe 1 stk. bærbar computer til brug i alle Skolens lo-kaler. Af ekstra udstyr kan du medbringe 1 stk. ekstern mus (forsynet med strøm fra compute-ren), 1 sæt eksterne højtalere (forsynet med strøm fra batterier eller computeren) samt 1 sæt hovedtelefoner. Du er ikke berettiget til at medbringe yderligere ekstraudstyr på skolen, eksem-pelvis en ekstern harddisk, med mindre den strømforsynes fra den bærbare.
Det er herudover tilladt at medbringe én tablet.
For at du kommer ud blandt de andre elever i fritiden og samtidig får prioriteret tiden til at lave lektier, må din computer kun benyttes til at spille på i de tidsrum, der er angivet af Skolens le-delse. Disse tidspunkter kan variere fra periode til periode af skoleåret, og det er din pligt at orientere dig om, hvornår disse tidspunkter er.
Computeren skal være slukket i tidsrummet 23.00-07.00. Herudover skal computeren være slukket eller i dvale (ikke standby), så den ikke bruger strøm, når du ikke har den ved dig.
Skolen er ikke ansvarlig for, og afhjælper ikke fejl, som måtte vedrøre hardware eller pro-grammel på elevens computer.
2.2 Brugernavn og password
Du bliver tildelt brugernavn og password til Skolens netværk. Brugernavn og password er til personligt brug, og må ikke udleveres til tredjemand, herunder andre elever.
2.3 Programmel
Hvis eleven ikke har tekstbehandling og regneark til skolearbejde installeret på computeren, anbefaler vi OpenOffice pakken som løsning. Denne softwarepakke kan frit downloades fra hjemmesiden: http://da.openoffice.org og installeres på elevens medbragte bærbare computer.
Skolen har aftale med F-Secure om virusbeskyttelse på Skolens computere. I den periode, hvor du er elev på Skolen, kan du få installeret og benytte det antivirusprogram, der er omfattet af Skolens aftale med F-Secure.
2.4 Trådløst netværk
På Skolen er etableret trådløst netværk i alle lokaler. Der er således adgang til internettet i alle Skolens lokaler, når du har godkendt/valideret dig selv med brugernavn og password.
Skolens netværk er koblet til internettet gennem Nianet.
Det trådløse net er krypteret, og der benyttes WPA2/AES som krypteringsteknologier. Derfor stilles der følgende krav til maskiner, der skal kobles til det trådløse netværk:
Det trådløse netkort i computeren skal kunne køre med WPA2/AES kryptering og godkendelse (dette må ikke forveksles med WPA-PSK kryptering).
Computeren skal til enhver tid have installeret et opdateret antivirusprogram.
2.5 Ansvar og forsikring af IT-udstyr
Skolens forsikring dækker ikke skader på dit IT-udstyr, tab af data, tyveri eller lignende, lige-som Skolen ikke påtager sig noget ansvar for sådanne begivenheder, som måtte ske under op-holdet på Skolen.
På samme vis er Skolen ikke ansvarlig for skade, tab af data eller lignende på dit IT-udstyr, som tredjemand, herunder andre elever, måtte forårsage.
Vi anbefaler, at det forud for skolestart undersøges, om du eller din husstand har en forsikring, som dækker ovennævnte begivenheder, som måtte ske på Skolens område. Såfremt din hus-stand ikke er forsikret mod de pågældende begivenheder, anbefaler vi, at en sådan forsikring tegnes forud for din skolestart.
3 Overholdelse af Skolens etik
Skolen har et sæt etiske regler, som du skal overholde, når du befinder dig på Skolens område, og når du anvender Skolens faciliteter, herunder IT-udstyr og netværk.
Generelt er det ikke tilladt at anvende dit IT-udstyr til at kigge på anstødeligt materiale som ek-sempelvis porno, vold, filmet overgreb og lignende.
Du kan finde nærmere oplysninger omkring Skolens etiske regler på Skolens hjemmeside eller i det materiale, du har fået udleveret i forbindelse med skolestart.
4 Overholdelse af lovgivningen
Under opholdet på Skolen skal du ved anvendelse af IT-udstyr og generel brug af Skolens faci-liteter, ud over at overholde Skolens etiske regler, også overholde lovgivningen.
Der er en række forskellige regler, som du skal være opmærksom på, og vi gennemgår de mest relevante nedenfor.
4.1 Ophavsretsloven
Ophavsretten er det regelsæt, der beskytter skabende og udøvende kunstnere for eksempel for-fattere, fotografer, filmskabere og musikere mod, at deres bøger, film, musik med videre bliver kopieret og brugt offentligt uden deres samtykke.
Det følger af Ophavsretsloven, at det ikke er tilladt for dig at downloade eller kopiere billeder, musikfiler, film eller udveksle sådant materiale uden samtykke fra den, som har lavet det, eller den som har rettighederne. Derfor må du ikke foretage sådanne handlinger.
4.2 Persondataloven
Et andet af de regelsæt, som er relevant for dig at kende, er Persondataloven. Persondataloven hjælper med at beskytte dine og andres personoplysninger og regulerer, hvad, man må bruge oplysningerne til, og hvordan man må bruge dem.
Når du skriver på nettet og uploader billeder, bl.a. på sociale netværk og medier som Facebook, Instagram, Snap Chat og Twitter, er det ofte noget, der berører andre personer. Det, du skriver om en person, falder ind under begrebet ”personoplysninger”. Et billede med andre personer, som du lægger på nettet, er også personoplysninger. Det er personoplysninger, bare nogen kan finde ud af, hvem det handler om. Det kan derfor godt være personoplysninger, selv om du ikke skriver personens navn. Når du offentliggør oplysninger om personer, herunder når du skriver eller uploader billeder, skal du huske på reglerne i Persondataloven.
Det betyder blandt andet, at du ikke må offentliggøre et portrætbillede af en anden person uden først at indhente samtykke fra personen. Det samme gælder, hvis det er et portrætbillede af to personer, eller hvis det er alle eleverne i en klasse, som er blevet samlet til fotografering. Sam-tidig har den, som har taget billedet, rettigheder til billedet, hvorfor videregivelse eller offent-liggørelse på internettet af sådanne billeder også vil kræve samtykke fra fotografen eller den, som har rettighederne.
4.3 Anden lovgivning
Hvis du krænker andre personer, eksempelvis ved at lægge upassende billeder af en anden per-son på internettet uden samtykke, kan du også komme i konflikt med Straffeloven. Det betyder også, at selvom vi i Danmark har ytringsfrihed, og lovgivningen ikke kan forhindre dig i at sige din mening, så giver ytringsfrihenden dig ikke en ubegrænset ret til at sige og gøre hvad som helst. De mest private og følsomme oplysninger om andre personer må du derfor ikke offentlig-gøre.
5 Skolens billedbank og anvendelse af billeder i forbindelse med markedsføring og lignende
5.1 Billedbank
På Skolens intranet findes en billedbank, som det er muligt for Skolen at uploade billeder til. Dele af billedbanken kan tilgås af både Skolen og elever.
Du er indforstået med, at billeder, der uploades på Skolens server af andre end Skolen, ikke må anvendes uden forudgående tilladelse fra fotografen og de personer, herunder andre elever, som måtte være afbildet.
Inden billeder gøres tilgængelige for elever, foretager Skolen en vurdering af, om billederne er i overensstemmelse med lovgivningen, og der sker frasortering af billeder af elever i situationer, som eleverne efter Skolens vurdering ikke måtte ønske tilgængeliggjort. Eleven kan til enhver tid gøre indsigelse mod Skolens vurdering, jf. også pkt. 6.
5.2 Skolens anvendelse af billeder
Ved underskrift af disse retningslinjer giver du tilladelse til, at Skolen i forbindelse med mar-kedsføring og lignende aktiviteter kan anvende billeder med dig, som er taget i forbindelse med dit ophold på Skolen.
Endvidere giver du samtykke til, at Skolen kan lægge billeder af dig ind i Skolens billedbank, som kan tilgås af brugere af Skolens intranet og anvendes til undervisningsmæssige formål eller lignende formål af Skolens elever og lærere.
6 Indsigt og indsigelse
Du har til enhver tid ret til indsigt og indsigelse med hensyn til de personoplysninger, der be-handles om dig.
Det betyder, at du altid har ret til at tilbagekalde dit samtykke til Skolens registrering og brug af eksempelvis billeder.
Derudover har du også ret til at få meddelelse om, hvilke personoplysninger Skolen har registreret om dig og søge indsigt i de registrerede oplysninger, hvis du beder om det. Hvis du har fået sådan meddelelse om de personoplysninger, vi har registreret om dig, har du ikke krav på at få en ny meddelelse før 6 måneder efter sidste meddelelse, medmindre du har en særlig interesse heri.
Du har også ret til at gøre indsigelse mod registreringen og brug af dine personoplysninger og ret til at få rettet eller slettet forkerte eller vildledende oplysninger.
7 IT-sikkerhed og logning
Skolen anvender af hensyn til både Skolens IT-sikkerhed og af hensyn til din egen IT-sikkerhed en særlig type sikkerhedssoftware, som analyserer den trafik, der foregår på Skolens netværk.
Softwaren giver vores IT-ansvarlige et overblik over aktive TCP/IP protokoller, browsere, MAC-adresser, maskinnumre, URL adresser med videre med bl.a. det formål at forhindre, at du får adgang til eksempelvis konstaterede malwaresider på Internettet og derved kompromitterer både dit og Skolens IT-udstyr, og for at der kan opretholdes den bedst mulige oppetid.
Du accepterer, at Skolen ved begrundet mistanke om overtrædelse af lovgivningen, forstyrrelse af drift og sikkerhed af Skolens netværk og lignende begrundet mistanke kan foretage en yder-ligere tilbundsgående undersøgelse af de loggede aktiviteter. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at involvere dig i selve undersøgelsen, og du accepterer at hjælpe Skolen med op-klaringen i videst muligt omfang.
8 Sanktioner
8.1 Underretning af forældre
Såfremt Skolen bliver bekendt med, at der ved anvendelse af enten Skolens IT-udstyr eller dit eget IT-udstyr via Skolens netværk sker aktiviteter i strid med den til enhver tid gældende lov-givning eller i strid med nærværende retningslinjer, kan Skolen vælge at underrette dine foræl-dre.
8.2 Inddragelse af adgang til netværk m.v.
Skolen kan ved overtrædelse af nærværende retningslinjer i en passende periode efter Skolens vurdering og i samråd med dine forældre forbyde dig at anvende computer på Skolen eller luk-ke for din adgang til Skolens netværk.
Såfremt det forbydes dig at anvende computer på Skolen i en passende periode, kan dine foræl-dre i samråd med Skolen beslutte, at din computer skal fjernes fra Skolen i inddragelsesperio-den, medmindre dine forældre i samråd med Skolen beslutter at lade Skolen opbevare din com-puter i inddragelsesperioden.
8.3 Politianmeldelse
I tilfælde af særligt grove og ulovlige overtrædelser kan Skolen vælge at foretage politianmel-delse, indberetning til relevante myndigheder m.v.
Du erklærer hermed at have læst ovenstående retningslinjer og at ville overholde disse.